WELCOMEWEEK2026
Vi er glade for at byde alle nye og nuværende studerende på de videregående uddannelser velkommen til vores fantastiske by. For at fejre jeres ankomst og introducere jer til det spændende studieliv, har vi arrangeret en uforglemmelig festuge – Welcome Week.

21 GRATIS EVENTS
I løbet af Welcome Week kan du glæde dig til at deltage i 21 spændende og gratis events. Disse events dækker en bred vifte af interesser og aktiviteter, herunder kulturelle, sportslige, sociale og lærerige arrangementer. Uanset om du er kunstelsker, sportsentusiast, social sommerfugl eller videnssøger, er der noget for enhver smag.

For alle studerende
Vær med, når vi sparker studieåret i gang med Welcome Week! Uanset om du er ny eller har studeret i flere år, er der masser af oplevelser, sociale aktiviteter og nye bekendtskaber at hente. Samtidig er du med til at give de nye studerende en varm velkomst og vise dem det stærke fællesskab, der kendetegner studielivet i Esbjerg.
